lørdag den 26. april 2014

Påske

 
 
Det har, som I nok ved, lige været påske og jeg var så heldig at få denne lækre Easter Basket af påskeharen. Jeg havde slet ikke regnet med at få noget, så jeg blev utrolig glad, da min værtsmor sagde, at påskeharen også havde haft en kurv med til mig.
 
Det var meget anderledes at holde påske med min værtsfamilie. Hjemme i Danmark står min mormor for påskefrokosten og hele familien kommer så ud i hendes sommerhus og hygger og spiser en masse mad påskedag. Med min værtsfamilie var det anderledes eftersom de ikke har noget familie i Chicago, så det var bare os 5. Min værtsmor kan ikke rigtig finde ud af at lave mad, så maden var færdiglavet og skulle bare varmes op. Men det var rigtig hyggeligt og sjovt at prøve noget andet - det er jo lidt derfor at jeg er her.
 
 
Anja 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar